Time is a Number

ur

“Time is a Number, Life is a Wonder” sådan sang Michael learns to Rock i Go´Morgen Danmark her til morgen. Sangen fangede mig egentlig ikke rigtigt, hvis jeg skal være ærlig.. Og det skal man jo..

Men lige præcis den sætning fangede alligevel min interesse, alt imens jeg sad i sofaen og gav baby mad. Godt trætte var vi begge to i morges, søvn gør vi ikke så meget i herhjemme nemlig.

Udover, at sætningen i sig selv er smuk, så fangede den nok min interesse lidt ekstra, fordi jeg den anden dag tog det her billede med uret med henblik om at skrive et blogindlæg om tiden, der går alt alt for hurtigt.

Så det blogindlæg får I så her, men med det lille tvist grundet sangen fra MLTR.

Please stop tiden, eller få den i hvert fald til at gå lidt langsommere. Mor her kan så absolut ikke følge med, som i overhovedet ikke faktisk. Hun vil i hvert fald ikke følge med!

Min baby er nu 4,5 måned gammel. Hvor blev tiden af? Nå, ja.. Jeg ved det jo godt. Jeg har brugt tiden på at kigge på min baby. Og jeg elsker det. Jeg elsker ham så højt, at ord på ingen måder kan beskrive det. Jeg elsker hans far så ufatteligt højt, og jeg elsker vores lille familie på 3. “Time is a number, Life is a Wonder”.

Og hvor er livet da virkelig bare “a Wonder”, det vidste jeg da godt i forvejen, men er for alvor blevet bekræftet i det med en lille baby. Eller “lille” er næsten forkert at sige efterhånden. 8 kg og 67 cm baby på 4,5 måned taler vi om. Min lille baby, bliver så stor. Han er simpelthen det lækreste, der findes, også selvom han spytter hans grød ud igen, når vi prøver at give ham det. Grød og mos er vidst lidt overvurderet, hvis du spørger baby B 🙂

Men altså den der tid – jeg ved simpelthen ikke, hvor den bliver af. Jeg kunne godt bruge nogle flere timer i døgnet, både fordi jeg rigtig gerne ville sove lidt en gang imellem, men også fordi der er så mange ting, jeg gerne vil nå.

For at være ærlig, så bliver bloggen her forsømt i øjeblikket. Tiden (og lysten) er faktisk ikke helt til det. Til gengæld har jeg kastet min kærlighed endnu mere på Instagram, end tilfældet har været tidligere. Jeg er vild med det, og jeg tror, at jeg har bestemt mig for at bruge min tid og kræfter dér i øjeblikket fremfor på bloggen.

Det betyder så, at der vil komme en periode, hvor jeg vil være endnu mindre aktiv, eller måske slet ikke aktiv er på bloggen, i den næste stykke tid.

Jeg er nysgerrig efter, om jeg kommer til at savne det, og hvis jeg gør, så kommer jeg jo bare tilbage på bloggen for fuld styrke, men nu må vi se.

Tiden er også knap, fordi jeg i de her dage, sidder og skriver optagelsesprøve til min top-up bachelor, som jeg forhåbentlig skal starte på til august. Egentlig vil jeg helst bare nyde min barsel, men den her optagelsesprøve er jo altså ret vigtig, så den skal også lige have min tid og opmærksomhed.

Hvis I vil hjælpe mig med min optagelsesprøve, kan I gå ind og besvare mit spørgeskema via linket herunder:

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=JQ1M3K2C3P3P

Hvis du ikke allerede følger mig på Instagram, så håber jeg selvfølgelig, du vil gøre det, så du fortsat kan følge med i, hvad jeg går og laver 🙂

Jeg hedder selvfølgelig mylifeastulle på Insta 🙂

På gensyn herfra <3

 

 

33 produkter på én dag

morgen


sponsoreret

Hvor mange produkter bruger du i løbet af en helt almindelig dag?

Jeg bruger 33 forskellige! Det synes jeg faktisk er ret mange.

I en periode har jeg nu gået og tænkt over, hvor mange produkter jeg egentlig bruger på en dag, så nu ville jeg altså finde ud af det. I forgårs, en hel almindelig gennemsnitlig dag i mit liv, satte jeg alle produkter til side, når jeg havde brugt dem, så jeg til sidst kunne få et overblik over dem. Og det blev altså til 33 forskellige produkter.

Jeg går jo hjemme på barsel, og i forgårs besøgte jeg min bedstemor, så det var altså på ingen måder nogen speciel glamourøs dag. Bare sådan en gennemsnitlig én af slagsen. Og når jeg nu kigger på de produkter, som jeg brugte, så passer det meget godt med, at jeg faktisk bruger dem stort set hver dag. Så er der måske en enkelt dag, hvor jeg bruger et par produkter mere eller mindre, men det er vidst et meget godt gennemsnitligt billede, som jeg tegner her.

Nej, jeg vil ikke gennemgå alle produkterne. Sådan en lang smøre vil jeg alligevel skåne Jer for, men jeg vil fremhæve et eller to produkter fra hver produktkategori.

På det øverste billede ses 7 af de produkter, som jeg bruger fra morgenstunden.

Her vil jeg især fremhæve Just Fabulous Shower Gel fra Palmolive, som er et nyt produkt, jeg er blevet ret så vild med. Den har en lækker, let sødlig blomsterduft, og så er den med olier, der giver en lækker luksuriøs fornemmelse i badet samtidig med, at huden bliver dejlig blød og velduftende.

Og som ekstra bonus er Palmolive jo heller ikke noget dyrt mærke, og det gør jo bestemt ikke noget.

makeup

11 forskellige makeupprodukter, men det kunne nu sagtens have været flere. Her vil jeg sige, at der især er forskel på hverdag og specielle anledninger, og hvor meget tid jeg lige har om morgenen. Altså i det her tilfælde har jeg jo hverken brugt primer, øjenskyggeprimer eller bronzer for eksempel.

essence camouflage 2in1 makeup and concealer fortjener virkelig at blive fremhævet her. Generelt er jeg vild med essence. Det er simpelthen så vanvittig billigt samtidig med, at det er super godt. Det er jo ikke hver dag man oplever det med makeup, hvor jeg synes, at de gode produkter ofte har det med at være ret så dyre.

Den her foundation minder mig lidt om MAC Face and Body Foundation, og det er jo bare perfekt, for det er en af mine yndlingsprodukter. Jeg siger ikke, at der er tale om en dupe, men den minder altså om den. Dog er essence lidt tykkere i konsistensen. Det er helt sikkert et af de produkter, som jeg kommer til at købe igen.

har

Saltvandsspray, hårspray og shine spray er den trio, som klarer mit hår lige i øjeblikket. Netop på hårfronten varierer mit forbrug af produkter en del. Mange dage så bruger jeg slet ikke nogle stylingprodukter i mit hår, og andre dage kan jeg så gå all-in og bruge en hel stak. Men sådan til hverdag så er tre produkter faktisk nok i den høje ende.

Goldwell Sign Diamond Gloss Shine Spray giver et fint glans til håret, men det er især dens lækre duft, som jeg vil fremhæve. Jeg er absolut fan af velduftende produkter.

dag

I løbet af dagen bruger jeg også et antal forskellige produkter, det er vel meget naturligt. Håndsæbe, håndsprit, løbepomade og håndcreme er jo bare sådan nogle basisprodukter, som de fleste af os bruger i løbet af dagen.

Eau Thermal Avéne Spring Water er et favoritprodukt, som har fulgt mig i en hel del år nu. Jeg bruger den i øjeblikket som face mist, i løbet af dagen, for at friske mit ansigt op. Om sommeren bruger jeg den også for at køle mine ben ned, hvis jeg eksempelvis går meget på en ferie, og jeg sprayer den på hele kroppen om aftenen, hvis jeg har fået lidt sol i løbet af dagen. Den køler, og fugter, og det er jo lige hvad man har brug for efter en varm dag. Men altså i øjeblikket bruger jeg den altså som face mist, og til at “sætte” min makeup med lige efter jeg har lagt den.

ansigt

Jeg er ikke typen, der får renset mit ansigt om morgenen, men om aftenen vil jeg gerne bruge lidt ekstra tid på det. Tilstanden på min hud er meget svingende, tør til tider, lidt fedtet i t-zonen på nogle tidspunkter, urenheder der kommer og går og så videre.

Med alderen er jeg blevet meget bedre til at prioritere min hudplejerutine, og der går ikke én aften uden, jeg plejer min hud. Før i tiden kunne jeg godt nøjes med at fjerne makeup, og så var det ligesom det. Jeg sørger også for at skifte lidt rundt i de produkter, jeg bruger, da jeg hurtigt oplever, at effekten aftager, hvis jeg bruger de samme produkter for lang tid af gangen.

Matas Spot Stick fortjener at blive fremhævet her. Den skal smøres direkte på urenheden, og jeg må sige, at jeg har rigtig gode erfaringer med den. Hvis det blot er mindre urenheder, der er på vej, så kan det her produkt altså tage dem i opløbet. Hvis det derimod er store urenheder, dem der primært er forårsaget af hormonelle udsving, så kan den altså ikke stoppe dem, men den får dem til at blive mindre og fortage sig hurtigere end normalt. Og det er jeg altså rigtig meget fan af.

Så blev det her blogpost da også et længere et af slagsen. Godt jeg ikke gav mig i kast med at skrive om alle produkterne 🙂

 

 

Lyserød habitjakke

blazer1

Habitjakke: Vila     Skjorte: Zara     Jeans: Zara     Støvler: Deichmann

Er du én af de 251.536 mennesker, der sidder foran mig i køen til skat lige nu? Hvor er det egentlig tåbeligt, at man absolut skal sidde i kø med det samme, man har muligheden for at se ens årsopgørelse. Resultatet bliver jo altså ikke anderledes, fordi man venter til i morgen med at se det. Men nej, sådan kan det ikke være.

Jeg er lige så nysgerrig som de 250.900, der nu er foran mig i køen, og jeg skal da vide det i aften.

Står den på ekstra lækker mad (og shopping), eller står den på pasta (uden ketchup da jeg er allergisk overfor tomat) i det næste stykke tid 🙂

Ej, det er nok ikke det store udsving til hverken den ene eller den anden side, men nysgerrig det er jeg da.

Nå, det var egentlig min lyserøde habitjakke fra Vila, som jeg ville skrive om. Det er egentlig for dårligt, at jeg ikke har fået den vist på bloggen før nu, for jeg fik den faktisk i adventsgave af T (altså, jeg mener julemanden).

Faktisk synes jeg ikke, at jeg køber så meget tøj i Vila. Jeg synes godt, at deres tøj kan blive lidt for fint på en måde. De laver også items med lidt mere kant, men de ting kommer typisk ikke i butikken her i Esbjerg. Jep, det er super fedt at bo her.. Men vil jeg flytte? Aldrig i livet! Det er her jeg høre til. Og så er det jo heller ikke mere vigtigt, at kunne få de rigtige stykker tøj altid. Vel? 🙂

Men den her lille jakke synes jeg faktisk er super fin. Den har stadig det der lidt fine over sig, men når den bliver sat til en oversize skjorte og et par jeans, som her, så bliver den straks lidt mere afslappet.

Hvad synes I egentlig om billederne i det her indlæg? De er lidt atypiske for mig, ligesom dem i mit forrige indlæg også var det. Jeg kan ikke helt selv finde ud af, hvad jeg skal synes om dem, men jeg syntes lige, der skulle ske lidt nyt på outfitbillede-fronten.

Der er nu 246.409 foran mig i køen så jeg har vidst god tid til at gå op i køkkenet og hente mig et stykke kage, det er jo fredag ikk?

Kagen er faktisk wienerbrød, som der var i den Too Good To Go pose, som jeg hentede ved bageren her i eftermiddags. Det var første gang, jeg prøvede at købe sådan en, så jeg var lidt spændt. Ærligt talt så var jeg hverken skuffet eller jublende lykkelig over indholdet. Det var bare sådan okay. 1 stang wienerbrød, 2 franskbrød, 2 rugbrød og en bolle for 25 kr. Det er jo billigt, men så var det bare heller ikke mere spændende.

Spændende, det er min årsopgørelse til gengæld. Der er nu 245.424 imellem mig og resultatet.

God aften og god weekend til Jer derude.

blazer2

Lag på lag

gang

Her skulle så have været en linje, hvor jeg skrev, hvor hvert enkelt stykke tøj er fra. Men den virker ærligt talt lidt overflødig, eftersom det lige er gået op for mig, at alt tøjet er fra H&M.. Ups.. Eller det gør faktisk ikke noget, for det er ikke nogen hemmelighed, at jeg knus-elsker H&M.

Men altså hvor har det da bare været mega koldt på det sidste, og det er da for alvor vigtigt at pakke sig godt ind. For mit vedkommende gøres det ved at lave et lag på lag outfit.

Det transparente skørt er en kjole, som jeg næsten lige har købt på udsalg til nærmest ingen penge. Tror jeg gav 30 kr. for den eller noget i den stil.

Mine jeans er også nye, selvom de ikke er revolutionerende på nogen måder, så føler jeg alligevel, at de bidrager med lidt nyt til min garderobe.

Uldfrakken på billedet herunder er fra Esprit, og er en julegave fra T. Tasken er fra Steve Madden, og er faktisk også en gave fra T. En sommerferiegave, hvilket virkelig er en lækker tradition <3

jakke

Apropos min kærlighed til H&M så skal jeg MEGET tidligt op i morgen. Som i meget tidligt. Der er nemlig et morgenarrangement i H&M, hvor der er 20% på ALT. Jubii, så skal der shoppes. Nok faktisk både til mig og min lille lækre baby. Så tidligt i seng med mig, så vi er friske i morgen tidlig.

Ha ha, det er da lige før, at det her virker som en lang salgstale for H&M, men det er det altså ikke 🙂 Jeg får i hvert fald ikke en krone for det, men jeg ville bare vise mit outfit, som så viste sig at være fra samme butik det hele, og det var så det, som startede hele den her “talestrøm”.

Hmm, nu sidder jeg, og kigger på billederne, og overvejer igen, om det er ved at være tid til at få klippet, og måske farvet, mit hår. Åhh, det er så stor en beslutning, synes jeg, og jeg er sjældent rigtig gode venner med frisøren. Det er ligesom om, at det sjældent bliver, som jeg vil have det. Men sidste gang var jeg faktisk super godt tilfreds. Måske jeg skulle bestille en tid ved hende igen? Tænke tænke..

sne

Empties februar 18

empties

Jep, den her måneds empties bære også lidt præg af mit tidligere job hos The Body Shop, med hele 3 produkter derfra. De øvrige produkter er jo som det ses lidt en blandet landhandel af mærker og produkttyper.

Lad os se nærmere på produkterne et efter et.

Matas Micellar Water:

Noget jeg virkelig elsker er alt-i-en produkter, og det er netop derfor, jeg er vild med Micellar vand. Den fjerner alle slags makeup, selv den mest genstridige mascara. Det er perfekt. Denne her fra Matas er dejlig mild mod huden, og det er bestemt et produkt, jeg kunne finde på at købe igen. Men jeg tror faktisk, jeg har en mere stående i skabet, så jeg behøver ikke ud og shoppe en ny endnu.

The Body Shop Wild Cherry Puree Body Lotion:

Et virkeligt gammelt produkt, som så absolut trængte til at blive brugt op, inden det blev for gammelt. Og det er jo netop det, der er hele min mission med det her projekt “Empties” halløj. Jeg trænger for alvor til at få tømt ud i mine skabe, få sorteret i alle mine produkter, og få brugt dem op som er åbnet, inden de bliver for gamle. Så denne her var en af de gode at komme af med, især fordi jeg ikke er super god til at få brugt Body Lotions, da jeg ikke bryder mig om den der fedtede fornemmelse, man får, når man tager creme på. Så altså dejligt, at den her er væk. Det er ikke et produkt, der kan købes mere, men generelt kan jeg sige, at det er dejligt med cremer på pumpe, som er nemme at dossere, og også mere hygiejniske end en creme i bøtte, hvor man jo typisk putter fingrene i, hvis man altså ikke er en af de gode, der husker at bruge en spatel til at tage cremen op med.

Nivea in-shower Body Milk:

Ét af de lidt nyere produkter på markedet er de såkaldte “in-shower-creams”, som er en bodylotion, der påføres i badet efter Shower Gel. Det er altså ret smart, da man på den måde netop undgår den lidt fedtede fornemmelse, som jeg netop var inde på ved cremen ovenfor. Denne her fra Nivea har den karakteristiske “blå Nivea krukke” duft, som dufter lidt af farmor, men som alligevel faktisk dufter ret hyggeligt. Jeg er i hvert fald blevet ret glad for det her produkt, som helt sikkert tilfører fugt til min vintertørre hud. Især kan jeg mærke en tydelig forskel på mine ben, efter jeg har brugt cremen. Det er altså virkelig dejligt nemt og tidsbesparende, så det kan helt sikkert anbefales.

The Body Shop Vanilla Brulee Hand Cream:

Jeg knus-elsker duften af vanilje. Jeg knus-elsker håndcremer, der ikke fedter. Jeg knus-elsker den her håndcreme! Jeg har tidligere vist Shower Gels med den her duft, og det er altså én af mine all-time favorit dufte, så det er godt, at jeg har et par Shower Gels endnu, men jeg har desværre ikke flere håndcremer med vanilje. Snøft.

Maskeraide All Eyes on Me:

Super smarte Eye-Patches som man lige klasker på under øjnene, lader sidde i 15 minutter, fjerner dem, masserer overskydende produkt ind i huden, og løber så ud af døren, og ser mega frisk ud. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det faktisk ikke.. Det er anden pakke af de her små vidundere, som jeg bruger op. Det er et absolut must-have, når man har en baby. Og det var da også om morgenen inden barnedåben, jeg brugte de sidste, for der gider man altså bare ikke se mega træt ud på alle billederne. Altså jeg er total vild med de her, og dem skal jeg helt sikkert have købt igen.

Arboria Hand and Nail Cream:

En lækker håndcreme som jeg har fået af mine svigerforældre i gave. Tror nok de købte den i Portugal, uden jeg er helt sikker. Den er faktisk rigtig god. Fugter godt og fedter ikke.

The Body Shop Honeymania Shower Gel:

Første gang jeg duftede til denne her, var jeg ærlig talt lidt skeptisk. Det var vidst ikke lige en duft for mig, kan jeg huske, jeg tænkte. Men prøves det skulle den jo, for jeg er jo nysgerrig nok, og elsker at prøve nye produkter. Og faktisk er det endt med, jeg er blevet rigtig glad for den. Den dufter ret lækker, efterlader huden med en sart, frisk med alligevel lidt sød duft, som jeg er blevet ret glad for. Faktisk har jeg den vidst også stående som eau de toilette, det kunne da være, jeg skulle tage og finde den frem her til foråret.

Det var så februar måneds opbrugte produkter, som indeholder en del flere cremer end normalt. Og det var ærligt talt dejligt, at få tømt lidt ud i dem.

Samtidig er det alt sammen produkter, som jeg har været glad for, hvilket jo heller ikke altid helt er tilfældet med mine opbrugte produkter. Men her er der virkelig tale om flere produkter, som jeg nok kommer til at købe igen.

Der var slet ikke noget makeup eller dufte imellem denne gang, men jeg kan fortælle, at det netop er noget af det, jeg gør en stor indsats for at få tømt lidt ud i. Men altså hvor tager det lang tid at bruge en øjenskygge eller en blush 🙂